I mange ældre huse er etageisoleringen noget mangelfuld. Måske har tanken en gang været, at bare ydermurene var isoleret, så var alt godt. Nu ved vi godt, at der ofte er mange kuldebroer i etageadskillelserne; særligt, hvis der er større afstand mellem etagerne.
Hvilke fordele ved etageisolering er der?
Udover at spare på varmeregningen, har en etageisolering mange andre fordele. Du vil få et hus med lune gulve, så du fremover undgår fodkulde. Den nye etageisolering fungerer som lydisolering mellem etagerne; dette kan i mange situationer være en fordel; fx i et familiehus. En god isolering mellem etagerne giver dig bedre mulighed for at holde en jævn temperatur i hele boligen, der bliver mindre træk i boligen og endelig får dit hus en bedre pris, hvis det skal sættes til salg.